Holbrogaard´s interne skole er en lille skole med plads til 12 elever, hvor 2 pladser er eksterne. Der er ansat 2 fuldtids- og 1 deltidslærer.
Skolen følger retningslinierne udstedt af undervisningsministeriet og har pensum på lige fod med andre folkeskoler og privatskoler.
Den interne skole fik i 2009 en nybygget skole med bl.a. en mulitsal, hvor der er mulighed for forskellige aktiviteter f.eks. boldspil, bordtennis, se film fra projekter o.lign.
Der er 2 klasselokaler, 1 grupperum, 1 puderum og 1 frikvartersrum.
Fællesskabets værdier sættes højt, og der startes hver dag med fælles morgengymnastik. Derefter starter den skemalagte undervisning.
Eleverne kommer alle med forskellige forudsætninger, både fagligt og personligt, derfor er differentiering ofte en forudsætning for undervisningen.