3 månedersmøde, midtvejsmøde, statusmøde.
1. Den unge er indskrevet og flyttet ind på HBG.
2. De første 3 måneder:
a. Vi iagttager og analyserer, tolker fremsendt materiale og danner hypoteser.
b. Vi lader i første omgang vort arbejde styre af forvaltningens handleplan med det formål at lære den unge og familien lidt bedre at kende.
c. De ugentlige samtaler mellem den unge og kontaktpersonerne begynder så hurtigt efter indflytningen som muligt. Det samme med
de terapeutiske samtaler. Genogrammet og livshistorien er bl.a. redskaber til at få et overblik over den unges situation og temaer i
opvæksten.
d. En af disse samtaler skal hver måned bruges til sammen med den unge at blive klogere på den unges vanskeligheder og langsomt
begynde en snak om mere konkrete arbejdspunkter for den unge indenfor temaerne personligt, socialt, sundhed m.m. og familien.
e. Inden udgangen af de første 3 måneder afholdes det første behandlingsplanmøde omkring den unge, hvor vi ud fra kommunens
generelle handleplan, den unges arbejde med arbejdspunkter og vore iagttalelser m.m. laver et forslag til en behandlingsplan for de
næste 3 måneder.
Processen på mødet forløber først med et oplæg fra kontaktpersonerne, der beskriver den unge og familien derefter forskellige
refleksioner på dette
- ikke i form af beretninger om kronkrete hændelser med den unge, men tanker og hypoteser om, hvad det er for en personlighed, vi
fornemmer bl.a med hensyn til relationer, forsvarsmekanismer, kontakt og tilknytning, samt dynamikker med andre mennesker og
specielt familien.
Indbydelse/dagsorden til 3 måneders mødet udsendes senest 1 uge før mødet afholdes.
Deltagere i mødet er: den unge, forældrene, sagsbehandler, lærer og kontaktpersonerne evt. en leder. Kontaktpersonerne er
mødeleder og referant.
På mødet besluttes planen for de næste 3 måneder. Beslutningsreferat udsendes.
3. De efterfølgende 9 måneders periode - midtvejsmøde og statusmøde.
a. 3 måneder efter 3 måneders mødet afholdes det første midvejsmøde.
Og 6 måneder derefter det første statusmøde.
Disse møder forberedes dels vha. et forudgående behandlingsplansmøde, dels ved at kontaktpersonerne udarbejder en beskrivelse af
den unges udviklingsforløb primært i forhold til behandlingsplanen suppleret med vurderinger. I materialet indgår også en beskrivelse
fra den interne skole.
Til statusmødet udsendes der en mere omfattende beskrivelse end til midtvejsmødet.
Materialet fremsendes sammen med en dagsorden 1 uge før mødet.
Kontaktpersonerne er ansvarlige for mødeindkaldelse og forudgående gennemgang af materialet med den unge. Det kan også laves i
et samarbejde med den unge, evt. således at den unge får indskrevet sine vurderinger.
Deltagere og opgavefordeling på disse møder er det samme som på 3 måneders mødet.
b. Herefter afholdes møder med 6 månederes mellerum skiftende mellem midtvejsmøder og statusmøder.